Litteratur

Barsel på biblioteket

Trænger du til litteraturstimulering og fællesskab midt i din barselsboble? Så kom til "Barsel på biblioteket".

Af Gentofte Bibliotekerne

Under uformelle rammer taler vi om litteratur, kultur og stort og småt. Vi sætter os på gulvet med tæpper og kaffe, så babyerne kan kravle rundt og hygge sig, mens de voksne bliver underholdt.

Hver gang vil en af bibliotekets litteraturformidlere give en præsentation af en forfatter, aktuelle (lyd)bøger eller Tranens kunstudstilling. Efterfølgende holder vi guidet fælleslæsning, hvor en litteraturformidler læser højt af en tekst, og sammen taler vi om, hvilke tanker, følelser og overvejelser, teksten sætter i gang. 

Det skal være dejligt nemt at være en del af forløbet - derfor kræver det ingen forberedelse eller forhåndskendskab. 

Mor og baby

Program for Barsel på biblioteket

Tirsdag 5. maj kl. 10-12

De bedste lydbøger: Dansk samtidslitteratur

Socialrealisme og moderskab i Brøndby Strands forgiftede betonblokke? Sommerhustur med en flok smukke venner en skærsommernat? Eller idylliseringen af livet på en lille ø? Dansk samtidslitteratur kommer vidt omkring. Med disse fem særligt udvalgte lydbøger kan du smække hørebøfferne på og tage Danmark rundt med nogle af de mest aktuelle forfattere.

Litteraturformidler Emil står for at anbefale gode lydbøger til den næste barnevognstur, og efterfølgende til Guidet fælleslæsning læser vi dansk samtidslitteratur.


Torsdag 21. maj kl. 10-12

De bedste lydbøger: Skandinavisk litteratur

Denne gang får du anbefalinger til til fem af de mest populære og prisvindende skandinaviske forfattere. Du kan komme på togrejse til Malmø, til Norges lysende fjeld eller 60ernes konservative Island. Her er hjerteskærende, smukke og livsbekræftende værker med humor og sorg, familiefortællinger og politiske romaner og andet godt.

Endnu en gang står litteraturformidler Emil for at anbefale gode lydbøger til den næste barnevognstur, og efterfølgende til Guidet fælleslæsning læser litteratur fra et af vores nabolande.


Onsdag 3. juni kl. 10-12

Tranen: Louis Morlæs udstilling "Walls at the World’s End"

Til denne omgang af Barsel på biblioteket vil Tranens leder Toke Lykkeberg give os en introduktion i den australske kunstner Louis Morlæs (f. 1992) udstilling. Vi dykker ned i Morlæs forskellige fremtidsforestillinger, der udforsker AI, automatisering og verdener uden mennesker. 

Efterfølgende vil vi til Guidet fælleslæsning læse et uddrag af en tekst, der har haft betydning for kunstnerens arbejde. 


Tirsdag 16. juni kl. 10-12

Eventyrligt og faretruende: Mumitroldene og Tove Janssons forfatterskab

Tove Janssons højtelskede Mumi-univers fejrede i 2025 80-års jubilæum. I 1945 udkom den allerførste Mumi-bog, De små trolde og den store oversvømmelse. Tove Jansson skrev romanen under 2. verdenskrig i et forsøg på at skabe et eventyrligt tilflugtssted i de mørke krigsår. 

Tove Jansson var gennem sin tid en alsidig og produktiv kunstner, der udover at være Mumi-mor, også skrev voksenlitteratur både romaner og noveller, og så var hun yderligere en dygtig kunstmaler og tegner. 

Kom og få en præsentation af Tove Janssons fantastiske arbejde. Efterfølgende vil vi til Guidet fælleslæsning læse og tale om en tekst af Tove Jansson.


Tirsdag 23. juni kl. 10-12

Vi leger med ord og sprog - kom og leg med. 

Biblioteket har masser af bøger, også til de mindste. Børn mellem 1 og 3 år er i den allermest sprogaktive alder, de lærer 10-20 nye ord om ugen. 

Denne gang fortæller børnebiblioteker Marianne om sprog og leg, og efterfølgende vil vi til Guidet fælleslæsning læse og tale om barndommens verden.

Arrangementer på Hovedbiblitoeket