Nyheder

Pause i mulighed for reservering på eReolen

Fra tirsdag den 10. november til og med mandag den 16. november kan du ikke reservere materialer fra eReolen i eReolen-appen og på bibliotekets hjemmeside. Det skyldes, at vi får ny app.

Af Gentofte Bibliotekerne

Fra og med tirsdag den 17. november kan du igen reservere e-bøger og lydbøger på bibliotekets hjemmeside eller via den nye app, Biblo. 

Hvad sker der med mine reserveringer?

Reserveringer, der allerede er oprettet, flyttes løbende i perioden 10.-16. november og vil senest den 17. november kunne ses i den nye app, Biblo. Du mister altså ikke din plads i køen. 

Hvad hvis min reservering bliver klar til lån?

I perioden 10.-16. november vil der ikke blive frigivet reserveringer til lån. Hvis din reservering ikke er blevet klar til lån inden den 10. november, skal du derfor hente den nye app, Biblo, for at kunne låne din bog, når den bliver ledig. 

Du kan i øvrigt indstille den nye app, så du får en push-besked, når dine reserveringer er klar.

Fra den 17. november vil det også være muligt at låne reserverede bøger via bibliotekets hjemmeside igen.